Kunne du tænke dig at lære denne fede teknik så du kan lave de smukkeste og fineste blomster du kan forkæle dine kunder med?
På dette kursus kommer vi til at tegne en del, så du får forståelsen af hvert blad i en blomst. hvordan laver vi et harmonisk udtryk i det endelige resultat, hvordan drejer bladene, hvordan får vi dybde i form af Highlights og skygger og ikke mindst hvordan får vi lavet den perfekte fade med One Move penslerne.
Du lærer også hvordan man kan lave nogle simple men smukke baggrunde til et One Move design og hvordan man til sidst pynter for det sidste touch.